Armenien

I 2013 havde klubben besøg af den Armenske ambassadør.  

Kontakten i Armenien er skabt gennem et regionsprojekt og et Time of Fast projekt i årene 1997 – 98.

Senere stiftede en Y-Men fra Skanderborg Hr. Keld Møller Pedersen, en mindre hjælpeorganisation kaldet ”AIBIDJI” med det formål at hjælpe de socialt dårligst stillede, især børn, unge. Medlemmer fra Horsens Y`s Mens Club har deltaget i hele perioden.

I 2015 døde stifteren og Aibidji blev nedlagt. I 2016 blev der oprettet et udvalg i klubben, for at fastholder kontakterne og videre fører arbejdet.  

Der er 2 samarbejdspartnere i Armenien, en lokal NGO i hovedstaden Jerevan, ledet af Ashot Mnatsakanyan og Naira Margaryan, og i byen Vardenis hvor vi samarbejder med den lokale KFUM og ledet af Varditter Hambardzumyan.

NGOen driver 3 væresteder for forældreløse børn og unge. Regnbuehuset for unge piger og mødre. Værkstedet og garage, der er bosted og læreplads som automekaniker for især unge mænd. Gårder Avan, hvor unge og familier, kan bo og deltage i gårdens produktion. Alle kommer fra børnehjemmet Zatik i hovedstaden Jerevan.

 I Vardenis støtter vi den lokale KFUM som driver et børnehus med skole og fritidsaktiviteter.

Udvalget består af 5 mellemmer og opgaven er at  skabe projekter og skaffe midler fra fonde og andre givere til hjælpearbejdet.

I efteråret 2018 var klubben på besøg og følge op på de sidste par års gaver på ialt 78.079 kr.

I 2019 har vi sendt en gave på 10.000 og i 2020 har vi sendt 15.000 kr. I 2021 har vi sendt ialt 103.000 kr.